Gennem mere end 40 år har Helmi og Felipe Castro arbejdet med missionsarbejde i Perus fattigste områder både fra Danmark og mens de bor i Peru.
Parrets hjerte for Perus befolkning og Guds vidunderlige kærlighed for mennesker ses tydeligt gennem deres arbejde.
Nogle gange er ingen så ensomme som dem, der arbejder med at forkynde evangeliet langt fra andre. De har brug for nogle at dele deres liv og bekymringer med. Gennem møder og undervisning for voksne og/eller større børn kan Felipe og Helmi betjene deres liv og give nyt mod.
De fleste pastorfamilier er meget fattige. Det er en stor bekymring at få deres børn i skole og senere at få en uddannelse. Det er en glæde at kunne give hjælp til skoleårets start samt til studier.
Helmi og Felipe har kunnet uddele katastrofehjælp til Perus udsatte gang på gang. Peru har gentagne gange oplevet oversvømmelser og strejker. Med kendskab til og kontakter i hele landet er det muligt at nå direkte ud til den enkelte med øje for deres specifikke behov.
Hvem kan man fortælle til om sine sorger og sit privatliv? Hvem vil give et knus, en favn at græde hos? Og når man selv eller sine nærmeste er syge, så koster det at komme til læge eller på sygehuset. Det har de fattige i Peru ofte ikke råd til.
Den største gave er ofte hverken mad eller midler, men hjælp til at kunne brødføde sig selv og sine nærmeste i fremtiden. Gennem forskellige projekter har Helmi og Felipe hjulpet forsørgere med at udvikle evner og færdigheder, som gør, at de kan tage vare på sig selv gennem en vedvarende kilde til stabil indtægt gennem at have sin egen produktion eller forretning.
Når pengene er få og mundene mange, falder enhver hjælp på et tørt sted. Hjælp til mad gives i specielle krisesituationer. I de fattigste områder af Peru er maden ofte knap. At kunne sprede ud af Guds overflod og give mennesker den mest basale næring til at fortsætte livet er en god grobund for at kunne vise dem, at Jesus er det levende vand og livets brød.
Legetøj er en luksus som forældre i bjergene og junglen føler unødvendigt! Et barn glemmer aldrig, at de fik en dukke eller en bil sammen med evangeliet, og at få et smil frem i triste barneøjne, det er en skat.
Enhver gave til arbejdet med Perus udsatte modtages med kyshånd. Du kan give både via MobilePay og bankoverførsel. Intet beløb er for stort eller småt - Gud velsigner en glad giver. Gaverne er desuden fradragsberettigede efter §8a.
Bank: 9570-0013810451
MobilePay: 383020 - Mission Peru
Må Gud velsigne dig!